Weekendens begivenheder har sat sine spor i os, og hos mig kalder de på refleksion. Konkret gik min mand og jeg og vores søn forbi det sted, hvor flugtbilen blev parkeret ca. en halv time senere. Min datter befandt sig 200 meter fra skyderiet på Krystalgade senere på aftenen og hørte skuddene. Så det har været tæt på - og så alligevel ikke.
I går så jeg på TV en forbipasserende på Krystalgade blive interviewet. Han sagde noget i retning af, at vi ikke måtte glemme vores ytringspligt. Og det er så her, jeg bliver provokeret til at sætte mig til tastaturet. DER FINDES IKKE NOGET, DER HEDDER ytringsPLIGT!! Jeg er helt med på, at dele af den europæiske befolkning og dermed også nogle illustratorer har opfattet ordet 'ytringsfrihed' som ytringsPLIGT igennem en del år efterhånden, men hvis du spørger mig, er det på høje tid at genoverveje, hvad 'ytringsfrihed' egentlig fordrer og glemme ALT om ytringsPLIGT.
Da Poul Nyrup Rasmussen i sin tid sagde, at Dansk Folkeparti aldrig blev stuerene, var der en stor del af den danske befolkning, der var enige med ham. Retorikken fra højre side af folketingssalen var dengang helt tydeligt for grim. Hvad er der sket? I dag er denne retorik en helt accepteret måde at tale om en del af vores befolkning på, og hvis man som Poul Nyrup kommenterer det, bliver man mødt med himmelvendte øjne og beskyldt for at være "politisk korrekt" - hvilket nu er et skældsord af de værste.......
Jeg synes, at weekendens terrorangreb bør få os til at tænke over vores måde at agere over for hinanden på. Ja, gerningsmanden var en forstyrret galning, men han var også en del af en befolkningsgruppe, som bliver mere og mere marginaliseret. En gruppe, der ikke føler, de hører hjemme i Danmark. Og en masse mennesker er ikke sene til at fortælle dem, at de "bare kan skride hjem". Jeg er overhovedet ikke tilhænger af den retorik.
Det samme gælder fx Anette Heick, der føler sig i sin gode ret til at kalde mennesker med afrikansk baggrund for 'negre', selv om disse mennesker tydeligt gør opmærksom på, at det bryder de sig ikke om. Og igen - hvis man påtaler det - og det gør jeg ret tit, når jeg hører dette ord - så bliver man beskyldt for at være "politisk korrekt".
Forestil jer følgende eksperiment: Vi fjerner ordet 'ytringsfrihed' fra vores ordforråd i en periode og erstatter det med 'gensidig respekt', 'sund fornuft' og 'ordentlig opførsel'. "Hvordan" tænker du måske? Hvad med sådan her:
Da jeg var først i 20'erne, indså jeg noget, som jeg har brugt i mit liv. Jeg vil gerne dele det med jer. Min far var indlagt på Sclerosehospitalet i Haslev. Han havde sclerose og sad i kørestol. En eftermiddag var jeg nede at besøge ham. Han sad og jokede med en anden indlagt. De fyrede de vildeste handicapvittigheder af. Først blev jeg dårligt tilpas, men forstod så, at det var en måde at kapere deres handicap på. Jeg forstod også instinktivt, at JEG aldrig ville kunne tage deres jokes i min mund, for jeg var ikke handicappet. Hvis jeg gjorde det, ville det være at gøre grin med dem. Sådan har jeg det også med fx Mohammedtegninger. Jeg er ikke muslim, og derfor skal jeg ikke gøre grin med muslimernes profet. Jeg er ikke sort, så derfor skal jeg ikke kalde nogen for neger. DET HANDLER IKKE OM YTRINGSFRIHED!! Det handler om gensidig respekt, sund fornuft og ordentlig opførsel!
Efter weekendens hændelser var det en gennemgående bemærkning, at "det måtte jo ske!" Ja, det måtte det. Når nogle mennesker gentagne gange rækker fuckfingeren i form af provokerende tegninger lige op i hovedet på folk med en anden religion, så må der nødvendigvis komme en reaktion. Ikke fra almindelige, fornuftige mennesker, men fra sindsforvirrede mennesker, der let lader sig provokere. Det må vi forvente. Disse reaktioner går desværre ud over helt uskyldige mennesker.
Jeg må sige ærligt, at jeg har meget lidt respekt for Lars Vilks. Jeg har set hans tegninger, og de er gennemsyret af mangel på respekt for islam og profeten Mohammed - og for kristendommen for den sags skyld. Ja - han har ret til at tegne, hvad han vil. Prisen er så, at mennesker omkring ham bliver dræbt. Men kunne han så ikke blive i Sverige, eller holde sig til internetforedrag? Min pointe er, at når man provokerer, må man forvente, at der kommer en reaktion. Og hvis man bliver ved med at provokere i ytringsfrihedens navn, vil der blive ved med at komme reaktioner.
Jeg siger ikke, at vi ikke skal stille spørgsmålstegn ved og være kristiske i forhold til andre religioner - det skal vi - men vi skal ikke gøre grin med og provokere. Med mindre, naturligvis, at vi vil blive ved med at gå og frygte den næste terrorhandling. For den kommer. Men sandsynligheden for at den kommer, hvis vi begynder at bruge vores sunde fornuft og ordentlige opførsel, er mindre.
Vil I være med?
