Nogen er flyttet ind.....

Nogen er flyttet ind i vores have. I morges stod der i hvert fald et lille hus, som ikke havde været der før.

Adam var meget forundret. Indtil han havde tænkt sig lidt om. "Det er dig, mor! Det er dig, der har lavet det!" Og ja - det var det jo :-)

Idéen har jeg fundet lige her hos Tina Dalbøge, der altid har fantastiske idéer på lager. Jeg fandt idéen, før vi tog på sommerferie, så jeg har samlet en del gode strandsten, der hen ad vejen gerne skulle ende med at blive en lille mini-by i min have. Jeg skal nok holde jer opdateret :-)

Sommerhygge

Når temperaturen nærmer sig de 30 grader, må jeg være i nærheden af vand, så i går eftermiddags kørte hele familien til den nærmeste badesø. Ok, det ville være mere naturligt og meget tættere på at køre til havet, men der er alt for mange mennesker, når vejret er sådan, hvis du spørger mig. Desuden kan jeg rigtig godt lide at bade i ferskvand.
I går tog vi fiskenet og syltetøjsglas med til badesøen. Måske kunne vi være heldige at fange en fisk, vi kunne kigge nærmere på i syltetøjsglasset. Ret hurtigt fandt vi nogle smukke vandsnegle, og fisk var der også masser af. Det var dog ikke så let at fange dem....

Adam tabte hurtigt tålmodigheden. Storesøster Emma gad slet ikke prøve. Mor måtte også melde pas. Til sidst travede far rundt i vandkanten (hans stædighed fornægter sig sjældent...... :-), men selv han måtte til sidst give op. De fisk var bare for hurtige. Fisk eller ej - det var en dejlig tur.

God arbejdslyst

I disse dage sidder jeg og skriver årsplaner for det kommende skoleår. 13 af slagsen for 1., 2. og 5. klasse. Jeg synes selv, at jeg underviser i de bedste fag i verden: Dansk, Billedkunst, Musik og Kristendomskundskab. Fag, der interesserer mig. Fag, hvor jeg har mulighed for at se børn knække læsekoden, filosofere om Gud, blande fantastiske farver, der bliver til smukke kunstværker, synge og danse og grine. Bevares - der er også dage, hvor pengene er hårdere tjent. Men på den lange bane er jeg glad for mit job. Som i dag hvor jeg sidder og planlægger sjove, tankevækkende og spændende forløb til det kommende skoleår. Vi skal bl.a. omkring noget med engle, døden, teater og stomp.

I går fik jeg en gave af forældrene til nogle af de elever, jeg underviser i Kristendomskundskab og Musik. Som tak for min arbejdsindsats i 1. klasse og fortsatte arbejde i 2. klasse. Det gjorde mig glad. Se bare her:

Den gave får jeg glæde af længe. Det er godt med lys, når de mørke efterårsaftener sniger sig ind på os. For slet ikke at tale om de mørke, kolde morgener vi har i udsigt. Men det er heldigvis ikke endnu. Men tændes skulle de alligevel i dag.

I morgen skal jeg mødes med søde kollegaer. Vi skal spise kage, bade og grine. Det plejer vi i hvert fald (ok, vi bader ikke altid). Så med gode kollegaer, skønne elever og taknemmelige forældre glæder jeg mig til, at skoleåret for alvor kommer i gang.

Tit siger vi henkastet til hinanden: "God arbejdslyst!" Og det har jeg - god arbejdslyst :-)

Vandperler

For lang tid siden købte jeg disse her på et kræmmermarked:

Ja, altså ikke tændstikkerne, men disse bittesmå perler. I går kom min svigermor lige forbi med en orkidé i anledning af vores bryllupsdag. Og så var det, jeg tænkte, at nu skulle de dér perler altså stå deres prøve. Som beskrevet på brugsanvisningen lagde jeg perlerne i blød i ½ liter vand i 10 - 12 timer. Og jeg skal da lige love for, at de voksede! Se bare her:

Jeg er da ret glad for, at jeg ikke vokser så meget, når jeg drikker.......

Nå, jeg pelsede så orkidéen for flis, så kun rødderne var tilbage, satte den oven på ca. 1 centimeters vandperler (rødderne må ikke røre bunden) og fyldte op med vandperler rundt om rødderne. Nu ser det sådan ud:

Idéen er så, at vandperlerne afgiver lige tilpas meget vand til orkidéen.
Hver 2 - 3 uge skal perlerne ligge i vand igen - ellers skrumper de ind
(og kan så i øvrigt genbruges igen og igen).
Jeg er spændt på at se, hvordan orkidéen trives.

Har du prøvet vandperler?

Farver, ret og vrang ;-)

Jeg er ved at hækle en pude af en type, jeg ikke før har prøvet at hækle. Opskrift har jeg ingen af. Det kører bare på rygraden. Udfordringen er her at sætte farverne sammen, så det bliver til en harmonisk enhed. Her er bedstemorfirkanterne lagt op sådan, som jeg nogenlunde forestiller mig, at forsiden af puden kommer til at se ud (bagsiden bliver én stor hvid bedstemorfirkant):

Og så tilspørger jeg jer: Hvad synes I, er ret og vrang på sådan en bedstemorfirkant?

Er det denne her, der er retten og skal vende fremad (se lige bort fra mine hæftninger):

Eller er det denne her, der er retten:

Personligt synes jeg, at den sidste side her er pænest, og derfor er retten, men jeg kan se hos flere bloggere her i blogland, at de vender den anden side frem i deres nørklerier.

Hvad synes du?

Måske mit første håndarbejde?

Jeg har fundet min gamle gymnastikpose frem. Måske er det mit første håndarbejde (hvis man lige ser bort fra den obligatoriske pude lavet af en gulvklud :-)? Jeg er nu ret stolt af håndarbejdets kvalitet. Jeg har vel været 11-12 år, da jeg syede den. Alt er syet i hånden - ingen symaskine ind over her. Og til sidst har jeg broderet mønster og navn på. Med komplementærfarver. Ikke at jeg havde den ringeste idé om den slags på det tidspunkt, men farvesans har jeg altid haft.

Jeg kan stadig huske, at jeg sad og broderede dette mønster i håndarbejdslokalet. Og faktisk er det stadig en af mine yndlingskruseduller, når jeg bliver rastløs med min kuglepen :-)

Gymnastikposen er nu forfremmet til at bære mit til enhver tid
igangværende håndarbejde. 

Hvem skulle nu have troet det, da jeg lavede den for 30-35 år siden? ;-)

Taske-kup :-)

For et stykke tid siden fandt jeg en skøn taske i en genbrugsforretning. De skulle have 15 kr. for den. Jeg kunne ikke tro mit held, for tasken var vildt lækker (og jeg er ellers ikke typen, der "tænder" på tasker......). Da jeg kom hjem, fandt jeg dog ud af, hvorfor den var så billig. Låsen var gået i stykker:

En lille split var åbenbart knækket af den smukke lås, og tasken kunne derfor ikke lukkes. Jeg gik lidt rundt om tasken et par timer, og fik så en idé:

Idéen blev så udført i dag: Det yderste af en spisepind blev slebet til, malet sort og lakeret. En lille lædersnor blev fastgjort i spændet og bundet og limet fast med superlim til den nye split. Og dermed har jeg en lås, der virker og ikke "forstyrrer" taskens look. Se bare her:

Så tror jeg nok lige, at jeg er klar til at gå i skole igen i morgen -
nu med en lærertaske, der bør afføde en vis respekt ;-)

Og ikke et ord om, at jeg faktisk har lovet datteren tasken. Hun kommer først hjem fra ferie på onsdag,
så jeg har lige et par dage at føre mig frem i ;-)