Jeg er ved at hækle en pude af en type, jeg ikke før har prøvet at hækle. Opskrift har jeg ingen af. Det kører bare på rygraden. Udfordringen er her at sætte farverne sammen, så det bliver til en harmonisk enhed. Her er bedstemorfirkanterne lagt op sådan, som jeg nogenlunde forestiller mig, at forsiden af puden kommer til at se ud (bagsiden bliver én stor hvid bedstemorfirkant):
Og så tilspørger jeg jer: Hvad synes I, er ret og vrang på sådan en bedstemorfirkant?
Er det denne her, der er retten og skal vende fremad (se lige bort fra mine hæftninger):
Eller er det denne her, der er retten:
Personligt synes jeg, at den sidste side her er pænest, og derfor er retten, men jeg kan se hos flere bloggere her i blogland, at de vender den anden side frem i deres nørklerier.
Hvad synes du?
Jeg vil mene at den øverste er retten ;-)
SvarSletOg når du siger det, May-Britt, så står der jo en del erfaring bag :-). Jeg husker stadig dine billeder af mange, meget fine, hæklede tæpper. Faktisk har jeg snart tænkt mig at kaste mig ud i en anden slags firkanter, for datteren ønsker sig et sengetæppe.
SletTak for din kommentar.
Kh Lotte
Det er den øverste, der er retsiden. Det er også den, der vender frem, når du hækler. Kan du bedst lide vrangsiden, bruger du den som forside, på samme måde som f.eks - dem der strikker bruger vrangsiden som forside - et sytøj der får et råt præg med bagsiden udaf. Heldigvis kan vi selv bestemme hvilken side vi vælger som forside.
SvarSletPrøv at sy nogle af firkanterne sammen fra den ene og den anden side og se så hvilken side du synes bedst om.
Knus Hanne /HV
Dejligt, at håndarbejdslæreren også melder sig i debatten :-). Jeg har stor respekt for erfaring og håndværk, men som du selv siger, så kommer det jo an på, hvad man selv synes er pænest. Men godt at vide, hvad der objektivt set er retten. Jeg er nok bare lidt "bagvendt" i det hele taget :-D
SletKnus - Lotte
Som tidligere håndarbejdslærer må jeg sige at den første er retten, men i dagens frie Danmark kan man alt, så synes du bedst om vrangen, så vender du da bare den udad ,o)
SvarSletHyggeligt at følge dine sysler herinde.
Knus fra Lone (Alma og Majas mor ;-))
Hvor er det dejligt at få kommentarer fra hele TO håndarbejdslærere :-). Hyggeligt, at du også følger med. Jeg glæder mig til at møde dig og din familie til Nigeriatræf senere på måneden.
SletKnus - Lotte
Det er den første der er ret
SvarSletSelvfølgelig ved du da også dét, Åsa :-). Jeg kunne jo bare have spurgt dig :-)
SletKnus - Lotte
Hvor ser det bare pænt ud(:
SvarSletNogle gange ville jeg ønske, jeg kunne strikke og hækle, men har bare ikke tålmodigheden til det, desværre:/
Du er velkommen til at kigge forbi min blog og min give away, hvor man kan vinde 2 lækre skønhedsprodukter(:
http://dyreglad-pige.blogspot.dk/2012/08/give-away-nr-9.html
Tak for din søde kommentar og tipset om din blog og give away.
SletStrikning er absolut ikke en spidskompetence hos mig netop på grund af det med tålmodigheden :-)
Kh Lotte