Refleksion over livet og dets faser

I dag får I et mere filosofisk indlæg, end jeg plejer at lave. Bloggen afspejler normalt mest min kreative side, men jeg indeholder jo andet og mere end det. Kreativiteten blomstrer bedst, når jeg har ro til det. Jeg kan dog sagtens lave håndarbejde, selv om jeg har travlt - så bruger jeg det lidt som meditation - men kreativ (som at finde på nye ting og øve nye teknikker) er jeg ikke, hvis jeg har for meget om ørerne.

Jeg har lige haft fødselsdag. 48 år er det blevet til. Normalt tænker jeg ikke så meget over min alder, men pludselig i fredags hvor mine elever sang fødselsdagssang for mig, og min nærmeste kollega og eleverne talte "Et år for Lotte, to år for Lotte, tre år........." o.s.v. op til 48, kom jeg til at tænke, at det jo efterhånden er rigtig mange fødselsdage, jeg har holdt. Og faktisk er det ikke ret mange af dem, jeg kan huske.... Mærkeligt. 

Kilde: Haengoddag.dk

Og mærkeligt er det også, at min datter, som jo flyttede hjemmefra i sommer, nu kommer på besøg for at fejre mig og selv har fundet på og købt (gode!) gaver til mig. Jeg må erkende, at jeg er trådt ind i en ny fase af mit liv. En fase med et udeboende barn og det savn, der følger med det. Og den stolthed, der følger med! For hvor er det i grunden fantastisk, når man pludselig ser, at vingerne bærer, og hun ringer hjem og fortæller, at hun har været på Borgerservice for at lave sit skattekort om, og at hun lige har været en tur til Pilates. Og når hun ryster på hovedet over min bekymring over, at hun cykler i København. Og når jeg tager mig selv i at tjekke, om hun nu har gjort rent på sit nye badeværelse. Det er vildt, at en ny fase i den grad sniger sig ind i ens liv! Og samtidig har jeg jo min søn på 8, som drøner rundt på stuegulvet med Lego det ene øjeblik og klædt ud som hardcore rockstar det andet øjeblik. Det er da en gave, stadig at kunne holde fast i at være mor til min "lille" søn, samtidig med at jeg har en voksen datter.

Og så er der jo det med babyer....... Jeg var til sølvbryllup hos en kollega i tirsdags. Her var en af vores fælles kollegaer også på besøg. Hun er på barsel i øjeblikket, og hun havde sin skønne datter på 6 måneder med. For første gang blev jeg ikke grebet af "uhhhhh, tænk hvis man fik én til!" Næh, jeg blev grebet af "gid jeg snart bliver mormor!" Gisp!!! Så ved man bare, at man er nået til næste level....... 

Kilde: Fantastfabrikken.dk

Samtidig kigger jeg på mig selv og kan både se og mærke, at jeg aldrig har været i bedre form, end jeg er nu. En kvinde i sin bedste alder, vil nogen måske endda sige. Livsstilsændring med bedre kost og fitness har sat sine spor - på den FEDE måde...... eller måske netop ikke :-) Jeg har fundet ud af, at god form ikke nødvendigvis handler om at kunne løbe 5 kilometer, men at det også kan være sjovt. Jeg har været så heldig at finde den mest fantastiske træner - Cino - som i den grad inspirerer og motiverer til at komme ud ad døren. Jeg går altid derfra med et smil på læben. Det er da fantastisk!

I bund og grund er jeg nået til en fase af livet, hvor jeg elsker at være :-)

Værtindegave - blomsterfrø

Vi skulle i dag på besøg hos venner, der for nyligt har fået hus og have.
Jeg fandt på at give dem nogle af mine morgenfruefrø. Selv elsker jeg mine morgenfruer i haven, og man skal jo ikke give noget væk, som man ikke selv kunne tænke sig at få :-)

Jeg fandt et gammel glas med låg frem og hæklede et låg til,
som jeg hæklede et par blomster til -
en gul og en orange, som morgenfruer nu ser ud. 

Jeg syede blomsterne på det ekstra låg,
som blev sat fast på glas og låg med en elastik. 

Elastikken skjulte jeg med et stykke rustikt bånd. I båndet satte jeg et manillamærke, hvorpå jeg skrev: Morgenfruefrø.
Snip-snap! Sådan fabrikerer man en værtindegave :-)

Den blev overrakt sammen med - 

en buket morgenfruer fra haven, naturligvis :-) Begge dele faldt i god jord ;-)

Kastanjeedderkoppespindssysler

 Jeg havde fødselsdag i går, og en ret god tradition som jeg har forsøgt at holde fast i alle år er at gå en tur i skoven netop den dag. Det var resten af familien heldigvis med på, så efter at have nydt nybagte boller og varm cacao med skumfiduser, tog vi ud i den dejlige efterårsskov. Vi samlede bl.a. en masse kastanjer - så mange, at vi faktisk også kunne kaste dem efter hinanden derude i skoven ;-)

Da vi kom hjem, fik jeg lokket familien til at være kreative - med garn oven i købet! Det sker ikke så tit, kan jeg godt oplyse op :-) Her er lidt billedspam fra vores eftermiddag:

Emma er meget koncentreret :-)

Svigersønnen kastede sig ud i en helt særlig kreation, der voldte ham visse problemer undervejs.....

Adam er rigtig god til de kreative sysler, og han elsker det!

Manden min fik også hurtigt genopfrisket, hvordan man gør.

Jeg kastede mig ud i en meget stor udgave.

Og her er så de færdige kreationer fra familien
Grundsted Nielsen/Heiberg/Kjeldsen:

Svigersønnens kreation med undertitlen "Heks"........

Adams smukke spind, der passer perfekt ind i omgivelserne.

Emmas flotte spind ved siden af kærestens.

Mandens og min kreation.

Og se lige, hvor fint det ser ud, når man sidder inden for og kigger ud!

Siden i går har Adam lige lavet et par stykker til, som nu hænger og pynter ved vores hoveddør. 

Vi har stadig en masse kastanjer tilbage. Måske vi finder på noget mere at bruge dem til i løbet af efterårsferien - man ved det ikke :-)

Jeg ligger altså ikke på den lade side............

Der er lidt stille på mit værelse for tiden, men det er altså ikke, fordi jeg ikke laver noget. Faktisk går der sjældent en dag, uden jeg har et eller andet på hæklenålen. For tiden mest køkken- og gæstehåndklæder, men en lille krokodille er også hoppet af nålen. Og lige nu har jeg gang i noget helt særligt, som snart skal være færdigt.

I kommer til at høre om det hele, men det bliver hen ad vejen. Arbejdet fylder en del for tiden, men sådan er det jo. Lige i dag har jeg været hjemme, fordi Adam er syg, og så er der lige lidt tid til et indlæg. 

På lørdag har jeg fødselsdag, og så er det jo ellers Efterårsferie, hvor jeg har forskellige planer - bl.a. om at skrive nogle flere blogindlæg :-)

Hæklet sengetæppe - de indledende øvelser

Længe har min datter talt om, at hun godt kunne tænke sig et hæklet sengetæppe fra min hånd. Og når hun spørger om det, så tager jeg det alvorligt, for det er ikke ofte, at mine nørklerier falder i hendes smag. Vi har igennem næsten et års tid talt frem og tilbage om mønster og farver. Sidste år var hun mest hooked på små firkanter, men for et par uger siden kom Emma frem til, at hun gerne ville have sengetæppet i zigzagmønster. Glad var jeg, for det er unægteligt noget nemmere at hækle der ud af og ikke skulle tænke på at hæfte og hækle/sy lapperne sammen bagefter. 

Farverne skulle være noget grøn/blåt, og vi satte os ved computeren for at finde frem til de rigtige nuancer. Emma fandt farverne, og jeg bestilte. Og i denne uge kom denne ladning med posten:

Zpagettigarnet og hæklenålene er ikke til dette projekt, men resten er til sengetæppet. Jeg har ingen idé om, hvor meget garn jeg skal bruge, så jeg startede med at købe 25 nøgler af et mærke, jeg ved, ikke udgår lige med det samme :-) Man ved jo aldrig, hvor længe sådan et projekt er under vejs.

I forgårs gik jeg så i gang med at afprøve diverse mønstre på zigzag. Og der er mange, kan jeg betro jer! Fælles for dem, jeg prøvede var, at jeg ikke forstod en bjælde! Jeg prøvede og prøvede, og måtte pille min hækleprøve op 8 gange. Til sidst fandt jeg en opskrift, som jeg rent faktisk forstod nok til også at kunne lave lidt om på den, for buerne i det originale mønster var ikke store nok, syntes jeg.

Og i dag fik jeg så lavet mit hækleprøve med henblik på at kunne bestemme hæklefastheden, og dermed hvor mange masker jeg skal starte med at slå op, men også med henblik på rækkefølgen af farverne. Datteren har nu godkendt hækleprøven, så nu skal jeg til at regne og slå masker op :-)

Her er prøven:

Til orientering kan jeg fortælle, at det færdige sengetæppe skal måle 230 x 250 cm, så jeg er sikker på, at I kommer til at høre meget mere om dette tæppe det næste lange stykke tid :-)

Sensommer i den lille have

Det er ikke mange havevandringer, jeg har udsat min læsere for i år,
så i dag får I lige en tur i den lille have. 

Og så vil jeg i øvrigt byde hjerteligt velkommen til de nye læsere på bloggen. Der er lige så stille smuttet omkring ti nye læsere ind på mit værelse i løbet af det sidste halve år, og det er jeg glad for. Jeg håber, I kan lide at være her.

Her på Østsjælland havde vi i dag den skønneste sensommerdag med god varme og næsten ingen vind. Det kaldte lige på en times lugning, oprydning og fejning i haven. Jeg sluttede af med at tage nogle billeder:

De vilde jordbær har bredt sig helt vildt rundt om stolpen, og det ser så fint ud, synes jeg. I denne uge købte jeg lidt lyng og satte i kurv. Dejligt med efterårsfarver, der kan ses helt ind i stuen :-)

Under halvtaget har der været dejlig skygge hele sommeren. Alligevel blomstrer mine hængepetuniaer stadig.

Den ene af mine roser sætter stadig en masse knopper. Skønt!

I foråret satte jeg lavendler op ad hegnet. Jeg købte dem billigt i Kvickly, og den første måned havde jeg ikke megen fidus til dem, men de har godt nok taget revanche. De sætter stadig knopper og blomstrer så fint. Den lavendel, jeg købte på planteskolen, har ikke blomstret siden juni..... Jeg tænker, at det er to forskellige sorter. Jeg elsker duften af lavendler.

Forrige år såede jeg morgenfruer langs hegnet, hvor der nu står lavendler, men disse morgenfruer er selvsåede, og de har fået lov at stå. De blomstrer hele sommeren og er gode til buketter. Sidste år tog jeg morgenfruer ind så sent som sidst i november, hvor frosten for alvor tog fat, så det er en hårdfør blomst. I øjeblikket samler jeg frø fra de visne frøstande, så jeg kan få morgenfruer, lige hvor jeg vil til næste år :-)

En lilla lupin har også sået sig selv midt i skærverne ved bålstedet. Jeg plantede godt nok lupiner i mit bed sidste efterår, men de får vist ikke nok sol, så de har ikke blomstret overhovedet. Så er det godt, at frøene bliver spredt og kan tage sagen i egen hånd, selv om det må siges at være lidt uden for sæsonen, at denne her blomstrer. Men fin er den :-)

Sct. Hans urten ser indtil videre fin ud. Den plejer ellers at lægge sig ned, når vi når denne tid, men det har den altså ikke gjort i år. Jeg elsker dens kønne farve. Det gør humlebien her åbenbart også.

Den gamle møllesten, som har tilhørt min farfar, passer så godt ind i min lille have, synes jeg. I år har den fået selskab af et par lanterner. Også her snor de små vilde jordbærstiklinger sig rundt over det hele :-)

Og sandelig, om der ikke også er jordbærplanter i bålstedet nu. Jeg tænker, de forsvinder, når vi snart tænder efterårets første bål.

Fuglebadekarret, som vi fik af Emma i bryllupsgave for over 8 år siden, er et hyggeligt indslag i haven, der ofte får besøg af diverse fugle.

Til sidst skal I lige se mine flotte tomatplanter. Vi valgte igen i år at købe busktomater, som var så nemme at passe sidste år. De skal ikke nippes. De skal bare have noget god jord, og så skal de vandes jævnligt. Og så har de lige fået en støttepind undervejs, for de har haft SÅ mange flotte og store tomater på og har det stadig, som I kan se. Vi har nydt hver eneste af dem. Solmodne tomater smager bare endnu bedre end drivhustomater, synes jeg.

Så får I ikke mere havevandring denne gang. Håber, I nød turen :-)

En hæklet balletmus :-)

Jeg elsker, når jeg kan overraske nogen med mine hæklerier. Det er måske også en af grundene til, at jeg ikke tager imod bestillinger. Der er bare noget helt særligt ved at overraske. I denne uge landede fx en lille balletmus hos Katrine, der blev tre år. Balletmusen blev færdig for ca. 5 uger siden, og hver eneste maske blev hæklet med Katrine i tankerne. Sådan kan jeg bedst lide det - at vide, hvem jeg hækler til og finde farver og mønstre, jeg synes passer til modtageren.

Udgangspunktet var et mønster i denne bog:

Jeg har før hæklet dyr fra denne bog. Jeg er simpelt hen vild med farverne og de gakkede dyr i bogen. Balletmusen kan du se på forsiden, men Katrines skulle være mere....... Katrine :-)

Det blev den også. Se bare her:

Jeg ændrede lidt på designet undervejs, og sådan kom musen til at se ud. Alle materialer havde jeg i forvejen.

Når jeg er færdig med en ting - og særligt dyr - holder jeg meget af at tage billeder af dem bagefter. Det er mærkeligt, men det er som om, de får personlighed i takt med, at hæklenålen arbejder sig frem, og arme, ben og krop bliver stoppet ud og syet på.

Personligheden er da helt tydelig her, hvis du spørger mig ;-)

Katrines far var så venlig at sende mig et par billeder, efter Katrine havde pakket op. Det er ret tydeligt, at balletmusen er havnet det helt rigtige sted <3