Refleksion over livet og dets faser

I dag får I et mere filosofisk indlæg, end jeg plejer at lave. Bloggen afspejler normalt mest min kreative side, men jeg indeholder jo andet og mere end det. Kreativiteten blomstrer bedst, når jeg har ro til det. Jeg kan dog sagtens lave håndarbejde, selv om jeg har travlt - så bruger jeg det lidt som meditation - men kreativ (som at finde på nye ting og øve nye teknikker) er jeg ikke, hvis jeg har for meget om ørerne.

Jeg har lige haft fødselsdag. 48 år er det blevet til. Normalt tænker jeg ikke så meget over min alder, men pludselig i fredags hvor mine elever sang fødselsdagssang for mig, og min nærmeste kollega og eleverne talte "Et år for Lotte, to år for Lotte, tre år........." o.s.v. op til 48, kom jeg til at tænke, at det jo efterhånden er rigtig mange fødselsdage, jeg har holdt. Og faktisk er det ikke ret mange af dem, jeg kan huske.... Mærkeligt. 

Kilde: Haengoddag.dk

Og mærkeligt er det også, at min datter, som jo flyttede hjemmefra i sommer, nu kommer på besøg for at fejre mig og selv har fundet på og købt (gode!) gaver til mig. Jeg må erkende, at jeg er trådt ind i en ny fase af mit liv. En fase med et udeboende barn og det savn, der følger med det. Og den stolthed, der følger med! For hvor er det i grunden fantastisk, når man pludselig ser, at vingerne bærer, og hun ringer hjem og fortæller, at hun har været på Borgerservice for at lave sit skattekort om, og at hun lige har været en tur til Pilates. Og når hun ryster på hovedet over min bekymring over, at hun cykler i København. Og når jeg tager mig selv i at tjekke, om hun nu har gjort rent på sit nye badeværelse. Det er vildt, at en ny fase i den grad sniger sig ind i ens liv! Og samtidig har jeg jo min søn på 8, som drøner rundt på stuegulvet med Lego det ene øjeblik og klædt ud som hardcore rockstar det andet øjeblik. Det er da en gave, stadig at kunne holde fast i at være mor til min "lille" søn, samtidig med at jeg har en voksen datter.

Og så er der jo det med babyer....... Jeg var til sølvbryllup hos en kollega i tirsdags. Her var en af vores fælles kollegaer også på besøg. Hun er på barsel i øjeblikket, og hun havde sin skønne datter på 6 måneder med. For første gang blev jeg ikke grebet af "uhhhhh, tænk hvis man fik én til!" Næh, jeg blev grebet af "gid jeg snart bliver mormor!" Gisp!!! Så ved man bare, at man er nået til næste level....... 

Kilde: Fantastfabrikken.dk

Samtidig kigger jeg på mig selv og kan både se og mærke, at jeg aldrig har været i bedre form, end jeg er nu. En kvinde i sin bedste alder, vil nogen måske endda sige. Livsstilsændring med bedre kost og fitness har sat sine spor - på den FEDE måde...... eller måske netop ikke :-) Jeg har fundet ud af, at god form ikke nødvendigvis handler om at kunne løbe 5 kilometer, men at det også kan være sjovt. Jeg har været så heldig at finde den mest fantastiske træner - Cino - som i den grad inspirerer og motiverer til at komme ud ad døren. Jeg går altid derfra med et smil på læben. Det er da fantastisk!

I bund og grund er jeg nået til en fase af livet, hvor jeg elsker at være :-)