tirsdag den 25. september 2012

Felix sover

Vores familie er beriget med to katte. Den ene af dem er Felix. Felix betyder 'heldig' på latin. Og heldig - det er han. Et par dage efter vi havde hentet ham (og hans bror Sylvester) på Inges kattehjem i Glostrup, blev han syg og holdt op med at spise. Han var lille i forhold til sin bror. Han hostede, og øjnene løb. Han kom naturligvis til dyrlægen, og heldigvis blev han frisk igen.

Felix er nu en stor, lettere overvægtig "bamset" kat. Han får det samme at spise som sin atletiske og slanke bror. Men han bevæger sig ikke mere end højst nødvendigt. Hans yndlingsbeskæftigelse er at sove. Og han kan sove på de yndigste måder. Fx sådan her:

 
Som I kan se, holder han også meget af mine hæklede puder :-)
 
I næste måned skal misserne til dyrlægen for at få den årlige vaccination. Jeg tænker, at hun igen vil anbefale en stram diæt til herren. Så gør vi det. Vi har gjort det før, og det virker. Det er bare ikke så let at sætte én kat på diæt, når den anden ikke skal på diæt. De spiser jo af hinandens skåle, de slamberter :-) 

2 kommentarer:

  1. Uh hvor Felix sert dejlig ud uanset lidt overvægt, men det går jo ikke, da det går ud over deres helbred og det er synd. Dyrlægen har selvfølgelig ret selv om en diæt er svær for os som passer dem og har ansvaret. Er de to katte samme køn?
    Selvfølgelig elsker Felix OGSÅ dine puder.
    Skøn abe, go gave til en lille toårig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Felix er en superdejlig kat, selv om han har lidt mavedelle. Det er han så ikke den eneste i husstanden, der har :-D
      Ja, Felixs bror Sylvester er også en hankat. De er nærmest uadskillelige. Hvis den ene fx kommer ind før den anden, går de og kalder på hinanden. Når de er ude, går de også ofte sammen. De slås kun for sjov og har kun små-konflikter, hvis en af dem har fanget noget, som den anden vil have. De er så skønne sammen :-)
      Ja, aben gjorde stor lykke hos lille Katrine :-)
      Kh Lotte

      Slet

Læg meget gerne en kommentar - jeg læser dem alle og svarer så hurtigt, jeg kan :-)