Efter jeg i sommer lærte mig selv at hækle muslingemønster (efter en opskrift, naturligvis.....), har jeg hæklet en del køkken- og gæstehåndklæder. Indtil nu er de alle blevet givet væk, men endelig blev der tid til at hækle nogle til mig selv også. Og her i efterårsferien fik de så lige den sidste "finish" - mit eget mærke blev sat på :-)
Det er et godt håndarbejde at have med i tasken, og mønsteret skal man ikke tænke meget over, når man først kan det i hovedet. Det sværeste, synes jeg, er at vælge farver. Disse tre er hovedsageligt lavet af restegarn, men valgt så de passer til de rum, de skal hænge i.
Især er jeg vild med denne farvekombination:
Jeg har brugt fire forskellige farver. Det ser rigtig flot ud, MEN - for der er et lille men - der er rigtig mange ender at hæfte, når man er færdig med at hækle, for hver farve bruges kun i én række.
Denne farvekombination kan jeg også godt lide:
Opskriften finder du lige her hos Halager - den er lige til at gå til :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Læg meget gerne en kommentar - jeg læser dem alle og svarer så hurtigt, jeg kan :-)