fredag den 20. juli 2012

Ferietid........ og ikke et ord om skodvejr :-)

Indrømmet........ her er lidt stille på bloggen, men selv en blogger holder jo ferie af og til :-). Familien og jeg har lige været på nogle dages campingtur, og det var superdejligt. Stedet var Høve Strand Camping, som er Danmarks ældste teltplads. En skøn campingplads midt mellem skov og strand. Helt perfekt. Min familie har en lang historie i Høve (bl.a. mødte mine forældre hinanden i den nu nedlagte bagerbutik), så jeg er godt kendt i området. Her er lidt billedspam fra vores dage i Høve:



Selvfølgelig skulle vi bade, når vi nu var ved stranden. Adam er dog ikke så meget for krabber, og dem er der mange af ved Høve Strand - og de er store! Med badesko på går det dog :-)


Emma nyder solnedgangen.


Et supergodt klatretræ ved stranden skulle selvfølgelig prøves :-)


I en lysning i skoven havde nogen lavet en god bane. Og begge unger var vilde med den - også far og mor :-)



Ingen ferie uden at hækletøjet er med. Hvad der kommer ud af det, skal I nok høre mere om i løbet af de næste par uger :-). I skal også se, hvad jeg fandt på Vig Tuske- og Kræmmermarked, for dér var jeg naturligvis også ;-).

Og så lovede overskriften jo, at jeg ikke ville sige noget som helst om vejret. Jeg kan blot konstatere, at både børn og voksne sagtens kan nyde ferien uanset vejrtypen :-)

6 kommentarer:

  1. Bageren i Høve solgte verdens bedste sigtebrød, nu må vi helt til Grevinge for at få det samme sigtebrød. Jeg har fået at vide, at opskriften på det brød er gået i arv i flere generationer af bagere. Men altså sådan et stk. sigtebrød med fedt og leverpostej på, -
    ååååh! så skinner solen. KH Niller <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må med skam indrømme, at jeg ikke kan huske at have smagt sigtebrødet, Niller, men i 50'erne vil jeg gætte på, at det var min far, der havde bagt det. Hvis jeg er rigtig heldig, står opskriften i min fars gamle opskriftsbog, som jeg har gemt :-)
      Kh Lotte

      Slet
  2. Jeg kan se hvad du hækler. Det er et sædebetræk til en Volvo.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det er ikke rigtigt gættet, Joan :-) Andre gæt?

      Slet
  3. ser ud som et lækkert sted med muligheder for også at kunne røre sig og få brændt krudtet af den lille fyr. Gode billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er et godt sted for små drenge med meget krudt. En mand på campingpladsen spurgte meget passende, hvilke batterier Adam gik på :-)

      Slet

Læg meget gerne en kommentar - jeg læser dem alle og svarer så hurtigt, jeg kan :-)