Havevandring

Jeg husker, at min mor i min barndom slæbte gæster med i haven, straks de indfandt sig på matriklen. De var - mere eller mindre frivilligt - tvangsindlagt til en havevandring. Jeg forstod simpelt hen ikke, hvad det fænomen gik ud på. En havevandring kunne tage meget laaaang tid. Det var som om, hver eneste vækst i haven skulle præsenteres med historie - såvel hvad vedrørte vækstens oprindelse som eventuelle sygdomme....... Jeg fulgte med på afstand og kunne snart alle væksters navn, historie og hele havevandringsforedraget. I løbet af sommeren gentog dette sig pænt mange gange. Hvis jeg havde været kvik, havde jeg inviteret til "Åben have" og inkasseret sygt mange penge ved at holde haveforedrag for tilfældigt forbipasserende...... Men så kvik var jeg ikke.
Jeg forstod det ikke dengang, men nu er det jo åbentlyst for enhver, at det var i disse år, min interesse for have blev vækket. Det er dog først kommet til udtryk i løbet af de seneste år. Jeg husker tydeligt, hvad min mand sagde, da han første gang besøgte mig og så min have (jeg havde ikke taget ham med på havevandring): "Nå, og det er så Cambodia?" Det var min have, han talte om. Den bestod stort set kun af græs, der aldrig var blevet slået og som lå hen ad jorden og lignede hø.
Den have endte med at blive rigtig fin, inden vi flyttede til vores nuværende have, som kun indeholdt en gul rose og en masse mælkebøtter. Og så en masse fliser, skærver og et bålsted. Jeg ved stadig ikke, om jeg er helt tilfreds med det grå grundudtryk, men jeg gør i hvert fald, hvad jeg kan for at sætte farver på. Er du klar til en havevandring? :-)

Nogen vil måske ikke kalde dette en have, men et frimærke. Grundlæggende er jeg ret tilfreds med størrelsen, for det er overskueligt at holde, men jeg kan godt savne at kunne gå i haven og bruge kræfter på at luge, grave og rive. For slet ikke at tale om at have en stor køkkenhave.
Egentlig er jeg ikke færdig med at indrette haven - der er hele tiden nye projekter at gå i gang med. Fx har jeg planer om et stenbed, og jeg vil også gerne have nogle flere rum i min have, hvor roser slynger sig op ad smukke espalier. Det er godt at have projekter :-). Nå, videre........

Her er så spisekrogen, hvor også køkkenhaven befinder sig. Min køkkenhave er fordelt på fem krukker og et badekar. Det er alligevel utroligt, hvad man kan dyrke på så lille et areal. Se bare her:

Her er min busktomat, som bugner af grøn/gule tomater. Der er så mange tomater på, at jeg har været nødt til at give planten en støttepind (Adam havde fundet en, der var helt perfekt til formålet), for at grenen ikke skal knække. Det er da vildt, at man kan dyrke tomater på friland i denne sommer.

Så er der krydderurterne, som manden flittigt bruger af til madlavningen. I år har vi "almindelig" timian og citrontimian (den, der blomstrer), rosmarin og mynte. Det dækker fint vores behov. Ej, jeg burde også have en med purløg.....

Og så er der ærterne! Det er første gang, vi forsøger os med ærter, og jeg må sige, at jeg har noget at lære i den forbindelse. Det virker meget nemt at lægge mange frø i jorden, men jeg havde ikke forestillet mig, at de ville tage det omfang, de har gjort. Til gengæld venter der os nu en masse lækre ærter, når de er blevet lidt større.

Jeg har simpelt hen været nødt til at lave en konstruktion til ærterne. Lige nu ser den ok ud, men jeg må ærligt indrømme, at den har været brast sammen et par gange, så jeg har løbende ændret på konstruktionen. Jeg håber, at denne her holder, til ærterne er klar til at spise......

Ud over det spiselige i "køkkenhaven" har jeg også skovjordbær - og det er både godt og skidt. Det startede med, at jeg tog tre små planter med fra min tidligere have. Det har nu på tre år udviklet sig til skovjordbær i beddet, som forsøger at kvæle alle stauder, hvis jeg ikke er efter dem. De har sat stiklinger ned på skærverne og er nu i gang med at brede sig der. Det er egentlig ok. Så får jeg lidt mere grønt, og vi er vilde med at kunne plukke jordbær, når vi lige er lidt lækresultne. Skovjordbærrene har også bredt sig bag ved hegnet, så de har nu overtaget hele beddet uden for hegnet til stor glæde for nabolagets børn :-)

Og når vi snakker om at brede sig, så har jeg denne sommer virkelig forstået, hvorfor planten Fredløs har fået det navn...... Jeg skal da lige love for, at den ingen hæmninger har i min have. Men igen - det er ok, at den dækker nogle af skærverne, så vi får lidt mere grønt at se på.

Og så skal I da lige se Adams flotte solsikke, som han selv har sået i skolen og taget med hjem. Den lyser så flot op i haven!

Jeg har i år købt en clematis (Piilu hedder den). Den er ikke vokset så meget, som jeg kunne ønske. Måske fordi jeg plantede tre (!) skovjordbær i krukken. Som I kan se, har de nu bredt sig og er muligvis ved at kvæle den smukke clematis........

Her er så endnu en hyggekrog. Her hænger hængekøjen ret ofte for tiden, men ellers kan man snildt nyde en kop kaffe i løbet af dagen på bænken.

Mine hængepetuniaer er jeg også glad for. Sollyset kommer ikke herind i hjørnet i mere end en times tid om dagen, så det er utroligt, at de blomstrer så fint, så hængepetuniaer har sin faste plads her hver sommer.

Hvis du har hængt på hertil, er jeg imponeret. Jeg har endda ikke vist dig alle mine blomster. Måske ligner jeg min mor mere, end jeg vil være ved :-)