lørdag den 7. juli 2012

Loppedag

Så blev det endelig loppedag igen. Det er en hel uge siden, jeg var på genbrugsshopping og endnu længere siden, jeg har været på loppemarked, så det var på tide, hvis I spørger mig.
I dag var der loppemarked ved Søndre Strand Camping i Køge. Regnen silede ned, men det gjorde ikke så meget - familien var passende klædt på. Der var ikke så mange borde, og ikke ret meget jeg syntes, var interessant. Men lidt var der dog. Fx dette skønne, gamle bagefad, som blev mit for en 50'er:



Og så et lille fuglebur. Jeg har længe kigget efter et af passende størrelse, og det fandt jeg så i dag. Ikke lige, hvad jeg egentlig har kigget efter, men dette kan absolut bruges. Tænker, at der skal en plante i. Jeg skal bare lige finde en, der passer. Nu hænger fugleburet her:


Så tog vi videre til næste loppemarked, som var i Ølby landsby. En rigtig hyggelig by med en dejlig stemning blandt bordene. Sørgeligt at tænke på, at jernbanen til Ringsted i fremtiden skal skære sig igennem denne lille by med dens gamle, fine huse. Vi købte fine cupcakes af et par friske drenge og piger, der selv havde lavet dem, og så fandt jeg denne her:


En rigtig fin talrække i træ til Adam, som jo skal op i 1. klasse efter sommerferien. Tallene er fint skåret ud og fantasifuldt malet:


Tallene blev straks taget i brug, da vi kom hjem, og der blev lavet svære regnestykker til mor og far:


Og til sidst blev talrækken lagt fint på plads igen:


På vej hjem fra loppemarkederne kørte vi lige forbi den lokale planteskole og købte lidt med hjem til haven. Det kan I få at se en anden dag :-).


6 kommentarer:

  1. Hej Lotte.
    Jeg beundrer virkelig dit loppe-gen. Hver gang jeg er på loppemarked, finder jeg nul og en prut.Eller også ender det med, at jeg finder noget, som Tanni og Mathias lige kan bruge.
    Måske jeg går de forkerte steder.
    Men dejligt er det at se dine indkøb.
    Knus
    Sussi

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg går da også af og til på loppemarked uden at finde noget, Sussi. Nogle gange er man heldig - andre gange ikke. Det er lidt lige som med livet i al almindelighed, ik'? :-)
      Knus -
      Lotte

      Slet
  2. ÅÅååh, den dejskål vil jeg gerne eje, hvis du skal sælge den igen så sig til. Du må gerne sige til hvis du vil ha selskab på Loppis nogen gang, er altid klar til lidt "loppis" :))

    SvarSlet
    Svar
    1. Det vil jeg huske, Åsa. Så må vi se, hvem der kan løbe hurtigst hen til de gode fund ;-).
      Knus -
      Lotte

      Slet
  3. Der er nogle planer om noget vejloppemarkede her på vores veje. Jeg skal huske at sige til når og hvis, så du kan komme forbi og ose Lotte. Nok først midt/sidst i august.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg frisk på, Stella. Sig endelig til, så kommer jeg, hvis jeg har mulighed for det.
      Knus -
      Lotte

      Slet

Læg meget gerne en kommentar - jeg læser dem alle og svarer så hurtigt, jeg kan :-)