I onsdags var vi, som tidligere fortalt, en tur på Vig Tuske- og Kræmmer-marked. Det kan godt anbefales! Et kæmpe marked, som åbenbart løber af stabelen hver lørdag og onsdag (i hvert fald i sommerperioden). Det foregår udendørs på et areal, der vel svarer til 2 - 3 fodboldbaner.
Heldigvis var det tørvejr, mens vi var der.
Heldigvis var det tørvejr, mens vi var der.
Her er et lille vue ud over nogle af boderne:
Udvalget var fint og priserne absolut rimelige. Desværre havde vi ikke så meget plads i bilen til loppefund, så jeg måtte lade en lille kommode stå, som jeg gerne ville have købt. Til gengæld kom vi hjem med dette:
Adam har flere gange spurgt, om han måtte få en Babushka, og det fik han så denne gang :-)
En dreng solgte ud af sine Gormiti figurer, og Adam valgte disse to, som vist normalt ikke er så nemme at få fat i.
Emma faldt for denne thermokande. Den er da også fin :-)
Jeg fandt en makker til den ene Marguerite kop, som jeg købte i en genbrugsbutik for en måneds tid siden. Jeg synes, de oser af sommer :-)
Sidst, men ikke mindst, fandt jeg et lille Lyngby fad med en majs på, som passer sammen med aspargesfadet, som jeg har fra mit barndomshjem. Jeg anede ikke, at der var flere størrelser og motiver i det stel. Måske er der flere endnu, hvem ved? Ved du?
Det ser super godt ud MEN! hvad sker der for farven på den babuschka?
SvarSletSom Adam siger: "Mor, der findes ikke drenge- og pigefarver." Adams yndlingsfarve er rød, så Babushkaen har den helt rigtige farve, Joan :-)
SletKh Lotte
Næ jeg ved ikke noget som helst i den retning, men det er da bestemt en mulighed, at der findes flere søde "temafade". Gode kup også for Adam som ofte har heldet med sig i loppisøjemed.
SvarSletJo, majs-fadet er en del af serien Danild (ildfast fra Porcelænsfabrikken Danmark i Lyngby). Motivet er "Picnic" og der findes både spise-, kaffe- og testel og tilbehør.
SvarSletMange tak for info :-)
SletKh Lotte