Kunst

Som skrevet tidligere har jeg i dag været på kunstudstilling i Køgehallerne, hvor en række forskellige kunsterne udstiller sammen - deraf navnet Samart. Det var, som tidligere år, en rigtig god oplevelse. I år havde jeg desværre for lidt tid - datteren skulle hentes fra arbejde. Til næste år skal jeg huske at have ubegrænset tid til min rådighed, for man ved aldrig, hvad man bliver grebet af. Jeg var primært kommet for at se to af mine kollegaers værker:

http://www.joanjensen.dk/ Jeg har selv købt en del malerier af Joan efterhånden, ja jeg har oven i købet indrettet min stue (i hvert fald farvemæssigt) efter et af hendes malerier, som hænger på væggen. Joans udtryk skifter meget. Man kan ikke sådan identificere en Joan Jensen. Og det kan jeg egentlig meget godt li', for Joans værker bliver aldrig forudsigelige. Man er altid spændt på at se, hvad hendes pensel nu har fremtryllet.



Joan Jensen

http://www.samart.dk/ipg/portfolio.php?cat_id=42 Så er der Søren Heidemann, hvis billeder jeg også godt kan lide. Søren maler mest dyr og nøgne damer. Nogle gange sammen så jeg i dag på udstillingen.Spændende!



Søren Heidemann

Og så fandt jeg en kunstner, hvis billeder jeg aldrig havde set før: http://www.finn-juul-dk.dk/50305498 Han sad og malede et portræt af en hund efter et foto. Han var meget koncentreret. Jeg gik rundt på hans lille stand og kiggede på hans billeder. Der var både portrætter af mennesker og dyr og billeder af opstillinger - bl.a. med glas. Jeg har altid været fascineret af malere, der formår at gengive denne gennemsigtige masse på et maleri, for hvilke farver er det lige man skal bruge, for at få noget til at se gennemsigtigt ud? Nå, jeg står der og kigger på hans malerier, da han kigger op og siger hej. Jeg hilser selvfølgelig på ham og fortæller ham om min fascination af hans malerier af glas, hvorefter han prøver at forklare mig, hvordan han gør. Jeg fortæller ham, at jeg synes, hans udtryk minder lidt om Thomas Kluges, men det mener han nu ikke. Jeg må altså lære, at ingen maler ønsker at blive sammenlignet med andre............. Jeg spørger, hvad han tager for sine portrætter, og han begynder at fortælle en meget personlig historie om sin mor, hvis portræt også hænger der. Og dér - midt i Køgehallerne bliver jeg rørt af et andet menneske, som bare står og fortæller så varmt om sin mor. En rigtig god oplevelse. Hvis jeg nogensinde skal have malet et portræt, bliver det Finn, der skal gøre det.

Finn Juul - Selvportræt