mandag den 16. april 2012

Lidt kreatid bli'r det da til.....

Jeg kan godt mærke, at det kreative ikke fylder ret meget her efter Påskeferien. Og det er absolut ikke, fordi jeg ikke har lyst til at være kreativ. Det er heller ikke, fordi jeg ikke kan finde på noget at lave. Det er jo tiden, der mangler. Nå, men her i weekenden, fik jeg lavet lidt. Som den opmærksomme læser måske vil kunne huske, købte jeg denne smukke lysedug på loppemarkedet i Forum i Påskeferien:


Jeg lovede at vende tilbage her på bloggen omkring min idé med den. Nu siger jeg godt nok "min idé", men det er det jo slet ikke. Idéen fik jeg her.
Jeg startede med at klippe blonden af. Derefter lavede jeg en hjerteskabelon i pap. Jeg fik plads til at tegne 16 hjerter, hvorefter jeg klippede dem ud. Så var det ellers "bare" at sy dem sammen to og to og fylde dem med - ja, fyld - og lavendler. Jeg flettede hanke til dem af bomuldsgarn. I øvrigt syede jeg et lille stykke af blonden på hvert hjerte. Her er et lille udpluk af mine hjerter, som nu hænger rundt omkring og spreder hygge og lavendelduft:





Jeg fik i øvrigt også malet nogle bøjler her i weekenden, så jeg regner med at kunne præsentere nye bøjler i løbet af ugen :-) Hey!

4 kommentarer:

  1. Næææææææ hvor fint og sødt. Skal de mon hænge på de nye bøjler og give dejlig duft til tøj og skab?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Stella. Nej, det er egentlig ikke meningen. To af dem hænger nu på nogle kringlede bambusbøjler i entréen og de sidste seks hænger rundt omkring i huset. Men måske, hvis jeg finder noget mere gammel dug og kaster mig ud i en ny produktion, kan jeg bruge dem til mine hjemmelavede bøjler :-)
      Kh Lotte

      Slet
  2. Hej Lotte, jeg vil gerne give dig en Blog Award. Kig forbi Buecking.dk.

    SvarSlet
  3. Næh, hvor dejligt, Eva-Maria! Den vil jeg da meget gerne modtage! Dejligt, at der er nogen, der kigger forbi min blog :-)
    1000 tak!
    Kh Lotte

    SvarSlet

Læg meget gerne en kommentar - jeg læser dem alle og svarer så hurtigt, jeg kan :-)