En aften for nogle måneder siden sad jeg og hæklede, som jeg plejer. Min datters kæreste spurgte, om der overhovedet var noget, jeg ikke kunne hækle. Jeg svarede, at det var der helt sikkert. Så sagde han de famøse ord: "Du kan garanteret ikke hækle et elghovede". Men det kunne jeg, og i dag fik han det i julegave :-)
Der har været aftener, hvor jeg måtte tage fat i de små nakkehår med ordene, jeg aldrig troede, skulle komme ud af min mund: "Nå, men den elg hækler jo ikke sig selv.......". Og det har den da heller ikke gjort. Må jeg præsentere El(g)vis:
Og ok, jeg indrømmer, at jeg selv havde ham hængende et par dage:
Måske kommer jeg endda til at savne ham :-) Nå, svigersønnen blev superglad for El(g)vis og er klar til at hænge ham op hjemme. Og det var jo lige præcis derfor, jeg hæklede ham.
Opskriften har jeg fundet lige her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Læg meget gerne en kommentar - jeg læser dem alle og svarer så hurtigt, jeg kan :-)