I dag har jeg lyst til at vise jer mine yndlingsnisser. Det er egentlig ikke, fordi jeg har ret mange nisser i huset (så vidt, jeg ved.....), men dem jeg har, betyder meget for mig.
Ham her for eksempel:
Han var min mors nisse, da hun var barn, og han har altid været familiens kæreste eje, hvad julepynt angår. Han er slidt og falmet, men det gør ham bare endnu mere "troværdig", synes jeg :-)
Malingen i ansigtet skaller lidt af. Min mormor forsøgte at restaurere ham engang i 70'erne, men det holder ikke mere.
Jeg har også to andre nisser. De er fra '71, hvor min far købte dem som en gave til min mor fra min bror og mig:
Dem holder jeg også rigtig meget af. Jeg gad godt at vide, om der findes flere nisser af den slags, så hvis du også har sådan nogle nisser, vil jeg meget gerne høre om det.
Og så er der de nyeste nisser. Disse to fik jeg til min fødselsdag:
Jeg er så vild med Maileg nisser. Adams oldemor udbrød spontant, da hun så dem: "Hold op, hvor er de grimme!" Og det er jo smag og behag :-)
Disse to købte jeg selv, da jeg var til julemarked hos Stella:
Jeg lagde mærke til, at nissepigen her var med i julekalenderen 'Julestjerner' for et par dage siden.
Har du også (gamle) nisser, du elsker at tage frem år efter år?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Læg meget gerne en kommentar - jeg læser dem alle og svarer så hurtigt, jeg kan :-)