søndag den 9. december 2012

Hæklede julemus

I dag fik Emma og Adam adventsgaver af (mor)nissen: Hæklede julemus.


De er ca. 18 cm høje - fuldt udstrakte, men det er altså noget småtteri at sidde med. Én mus tog ca. 7 timer at hækle, og det tror man ikke. Jeg tænkte bare, at det ville være sjovt for ungerne at have noget julepynt, som jeg havde lavet. Tænk, når de pakker julekassen op om 20 år, og den her stikker hovedet frem:


Så er der da ikke et øje tørt, vel? ;-) Ungerne blev glade for musene, og jeg tænker, at glæden vokser med årene :-)


Når jeg er færdig med et projekt, er halvdelen af fornøjelsen at lave fotosession bagefter. Se bare, hvor personligheden vokser frem af musen herover :-)

Nå, opskriften har jeg fra Hjemmet, og du kan finde den lige her. Opskriften på musen ligger et stykke nede på siden. Billedet herunder kommer samme sted fra. Her kan du også se (og få opskriften på) en anden udgave af musens tøj, samt opskriften på nissepigen. I øvrigt har Hjemmet en masse gode hækleopskrifter, hvis man har lyst til at kaste sig over den slags.

Foto: Fotograferne Søndergård (www.hjemmet.dk)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Læg meget gerne en kommentar - jeg læser dem alle og svarer så hurtigt, jeg kan :-)