onsdag den 19. december 2012

Gavemærker DIY

Jeg har i nogle år lavet mine egne gavemærker med fotos af børnene. Her kan du se et udvalg af dette års gavemærker:

 
Mærkerne er ca. 5 x 3 cm. Jeg har lavet dem sådan her:
 
1. Find et foto på din computer, som du vil bruge. (Beskær evt. et større foto, så du kun har ansigtet med på gavemærket).
 
2. Sæt billedet ind i Word i en tekstboks.
 
3. Indsæt evt. endnu en tekstboks, hvor du skriver 'Glædelig Jul'.
 
4. Fyld en hel side med forskellige billeder.
 
5. Print siden ud på fotopapir.

6. Klip gavemærkerne ud.
 
7. Brug evt. en udstandser med en form (her har jeg brug stjerne og hjerte fra Søstrene Grene) til at lave hul med til gavebåndet.
 
8. Skriv bag på gavemærket, hvem gaven er til og fra.
 
Og vupti - nu har du dine egne gavemærker, som med garanti gør lykke. Juleaften hører vi gerne oldemor råbe, når oldefar pakker sine gaver op: "Pas nu på gavemærket, Jørgen! Det skal vi gemme!" Og det tyder jo på, at idéen her er faldet i god jord hos familien :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Læg meget gerne en kommentar - jeg læser dem alle og svarer så hurtigt, jeg kan :-)