Hvorfor en lille dreng ikke længere tror på julemanden...... :-)

Dagen før juleaften sad Adam og jeg i sofaen.
Adam læste højt af en bog for mig. Denne bog:

 

 

Han kom til en af de sidste sider:

 

 

I bogen har en far klædt sig ud som julemand, og storesøsteren får øje på julemandens sutsko - som er hendes fars sutsko.

 

Adam holder en pause. "Mor, vil det sige, at det er far, der har været julemanden hvert år?"  Mor tænker - er det nu, at verdens største løgn skal afsløres og indrømmes? Mor svarer og håber, at sønnen ikke bryder sammen i krampegråd: "Ja, det er det. Julemanden findes ikke. Det er noget, børns far og mor har fundet på." Mor holder vejret. Adam udbryder: "Hvor er julemandsdragten, far? Den vil jeg se!"

Ok, så nemt var det :-)

 

Vi finder julemandsdragten frem. Den er for stor til Adam. Adam siger med et glimt i øjet: "I år vil jeg være julemand - nej, nisse!" Adam finder de røde strømpebukser og den gule bluse fra sidste års teaterforestilling frem, og mor syr elastik i nisseskægget. Og så var Adam klar til juleaften:

 

 

Den mest fantastiske nisse, jeg nogensinde har set :-)

 

Og juleaften kom han ind i stuen efter at have klædt om på toilettet. Oldemor blev helt forskrækket, og resten af selskabet var meget overrasket:

 

 

Og så gik julenissen i gang med at lægge gaver under træet :-)

 

Og sådan gik det til, at en lille dreng der ikke længere troede på julemanden, tog sagen i egen hånd :-)