onsdag den 26. december 2012

Hvorfor en lille dreng ikke længere tror på julemanden...... :-)

Dagen før juleaften sad Adam og jeg i sofaen.
Adam læste højt af en bog for mig. Denne bog:
 
 
Han kom til en af de sidste sider:
 
 
I bogen har en far klædt sig ud som julemand, og storesøsteren får øje på julemandens sutsko - som er hendes fars sutsko.
 
Adam holder en pause. "Mor, vil det sige, at det er far, der har været julemanden hvert år?"  Mor tænker - er det nu, at verdens største løgn skal afsløres og indrømmes? Mor svarer og håber, at sønnen ikke bryder sammen i krampegråd: "Ja, det er det. Julemanden findes ikke. Det er noget, børns far og mor har fundet på." Mor holder vejret. Adam udbryder: "Hvor er julemandsdragten, far? Den vil jeg se!"
Ok, så nemt var det :-)
 
Vi finder julemandsdragten frem. Den er for stor til Adam. Adam siger med et glimt i øjet: "I år vil jeg være julemand - nej, nisse!" Adam finder de røde strømpebukser og den gule bluse fra sidste års teaterforestilling frem, og mor syr elastik i nisseskægget. Og så var Adam klar til juleaften:
 
 
Den mest fantastiske nisse, jeg nogensinde har set :-)
 
Og juleaften kom han ind i stuen efter at have klædt om på toilettet. Oldemor blev helt forskrækket, og resten af selskabet var meget overrasket:
 
 
Og så gik julenissen i gang med at lægge gaver under træet :-)
 
Og sådan gik det til, at en lille dreng der ikke længere troede på julemanden, tog sagen i egen hånd :-)

2 kommentarer:

  1. Hold da op han tog det pænt.. Hvor er han skøn :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var heldigt, at han tog det så pænt. Det kan jo være en ret traumatisk oplevelse at finde ud af, at alle voksne lyver (om julemanden). Men han endte jo med at snyde alle de voksne juleaften ved selv at være julenisse, og så stod regnskabet jo lige :-)

      Slet

Læg meget gerne en kommentar - jeg læser dem alle og svarer så hurtigt, jeg kan :-)